Wealth Management er et uafhængigt fondsmæglerselskab, som i dag beskæftiger otte højt specialiserede medarbejdere, hvis kompetencer er kernen i vores ydelser. Vi yder diskretionær porteføljepleje til en eksklusiv kreds af kunder med en betragtelig likvid investeringskapital. 

Wealth Management blev etableret i 2006 med en kreds af betydeligt formuende kunder. Siden er forretningen vokset betragteligt, og fællesnævneren for vores kunder er et ønske om at overlade den daglige overvågning af porteføljerne og markederne til os som forvalter.

Vi indgår en diskretionær aftale med kunden, hvilket betyder, at Wealth Management tager beslutningerne vedrørende forvaltningen af porteføljen udfra en risikoprofil samt klare investeringsrammer, som er afdækket på forhånd i samarbejde med kunden. Herudover tilpasses porteføljen naturligvis løbende den enkelte kundes præferencer.

Vores aftale indbefatter også hjælp til at få et helhedsperspektiv på kundens formue. Vi tager således højde for aktiver så som fast ejendom og virksomheder, som ikke er en del af vores porteføljeforvaltningsaftale, således at kunden altid har et total overblik over sin risikoprofil på tværs af aktiver. Alle kunder modtager desuden løbende en overskuelig rapportering, som vi gennemgår ved et personligt møde, når kunden ønsker det.

Wealth Management og vores kunder har en konservativ tilgang til investeringsmarkedet med et fælles mål om at beskytte porteføljerne mod tab, også i svære tider, og sikre et risikoafstemt afkast i opgangstider.

Wealth Management er en meget velkonsolideret virksomhed med en solid egenkapital, og er godkendt af Finanstilsynet. Regnskaber kan rekvireres ved henvendelse til CFO, Annette Larsen, på telefon +45 49 12 20 78.

Om os

Værdigrundlag

Porteføljepleje

Investeringsanalyse

Wealth Management er et uafhængigt fondsmæglerselskab, som i dag beskæftiger otte højt specialiserede medarbejdere….

I Wealth Management er kunden i centrum, og vi leverer kun løsninger, som tilpasses individuelt….

I Wealth Management plejer vi kundernes porteføljer som var det vores egne...

Investeringsprocessen hos Wealth Management er drevet af 'godt gammeldags købmandskab'

Mere... Mere... Mere... More...